STARBUCKS JULEKOPPER ER I ÅR DESIGNET AF KUNDERNE

img-responsive

Når de røde Starbucks kopper rammer butikkerne i november, betyder det, at julen for alvor står for døren. Som en fast tradition siden 1997 har Starbucks budt julen velkommen med en specialdesignet rød julekop. Gennem årene har julekopperne varieret fra at være en moderne kop i dristige farver til et mere nostalgiske design med misteltene og ornamenter. For første gang vil Starbucks røde kopper i år være designet og skabt af kaffekædens egne kunder.

Sharon Rothstein, Starbucks globale marketingschef, tror et kundepræget design tilføjer noget ekstra til julekopperne.

– Vi håber, at dette års design udtrykker julens ånd fortalt af vores kunder. Vi er utroligt glade for kopperne, som både er kreative og flotte, siger Sharon Rothstein.

Kreative kunder har overbevist Starbucks

I årtier har Starbucks’ kunder designet deres egne julekopper i hjemmet ved at dekorere de normale hvide kopper. I december sidste år inviterede Starbucks, kunderne til at dele deres juledesign på Instagram. Fra Illinois til Indonesien, Pennsylvania til Korea, Dubai til Ontario, havde Starbucks på blot otte dage, modtaget mere end 1.200 individuelle billeder af designs fra 13 forskellige lande.

– Vi blev overraskede og inspirerede af kundernes kreative kunst. Vi så designs, der var smukke, udtryksfulde og engagerende, siger Dena Blevins, kreativ direktør i Starbucks, og uddyber:

– Vi indså hurtigt, at der var et potentiale, og vi fik derefter ideen til at lade kunderne skabe udsmykningen til vores røde jule kopper.

Det kreative team hos Starbucks printede alle de forskellige designs, kunderne havde delt på de sociale kanaler. Herefter noterede de tendenserne, der begyndte at dukke op – både grafisk, inspiration- og sæsonmæssige og typografisk. Ingen kundenavne var medtaget, blot et foto af den kop, der blev var designet.

– Vi elsker, hvordan de røde kopper naturligt skabte en kollektion. De hænger sammen som én idé, men med hvert sit unikke udtryk, siger Dena Blevins.

Herefter spurgte Starbucks en udvalgt gruppe af kunder, om de ville sende deres kop-design ind, så det kunne evalueres for potentiel produktion. Igennem hele processen var det vigtigt for teamet at ære ”kunstnerne”. Derfor er der lavet så få ændringer som muligt fra de oprindelige design.

I sidste ende blev 13 designs udvalgt af det kreative team.

Fra 10. november vil de unikke designs blive vist på kopperne i de mere end 25.000 Starbucks cafeer i 75 lande – herunder i Danmark, hvor 10 udvalgte designs vil være tilgængelige i et begrænset oplæg.

Dansk Supermarked Group