DØGNÅBENT ER HUL I HOVEDET

img-responsive

Netto holder permanent døgnåbent på Benediktsgade i Odense centrum. Nu har Bilka Odense ved Rosengårdcentret fulgt trop i december. Pia Thurøe, lokalformand for HK Handel Midt, der repræsenterer omkring 5000 medlemmer på Fyn og i Fredericia, er på ingen måde glad for, at Dansk Supermarked har udvidet sine åbningstider.
– Jeg ville ønske, at jeg kunne forhindre dem i at gøre det, for det er hul i hovedet. Men i 2012 blev lukkeloven afskaffet, så i bund og grund må de gøre, som de vil, så længe de overholder reglerne i overenskomsten, sukker Pia Thurøe.

Det bekymrer Pia Thurøe, fordi hendes medlemmer nu bliver presset yderligere på arbejdsmarkedet.

– De fuldtidsansatte, som har børn derhjemme, har ikke en jordisk chance for at tage en nattevagt. Det bliver i stedet deltidsjobbere, der får de skæve arbejdstider, fordi de gerne vil tjene penge og har mulighed for det. Jeg siger ikke, at de tager jobbet fra vores faglærte, men det skaber et pres, som ikke er sundt, siger HK-lokalformanden.

Kilde: lokalavisen.dk