Sidste nyt

TOPMODERNE SLAGTERAFDELING I KVICKLY KALUNDBORG STÅR SNART KLAR

img-responsive

Opbygningen af en helt ny åben slagterafdeling i Kvickly Kalundborg skrider planmæssigt frem. Om få uger står der en helt ny og topmoderne slagterafdeling klar i Kvickly. En ombygning til hele ni millioner kroner.– Det går faktisk efter planen, der kommer altid nogle uforudsete opgaver, og vi er et par dage efter tidsplanen, men det når vi at indhente inden vi er færdige, siger varehuschef Kirsti Thygesen til TV-Kalundborg.

En så stor ombygning samtidig med at hele supermarkedet samtidig skal fungere, kan godt være en udfordring for så vel kunder som personale, men kunderne har taget godt i mod.

Den ni millioner kroner dyre ombygning bliver til en topmoderne åben slagterafdeling, hvor de otte medarbejdere i slagter- og delikatesseafdelingen skal arbejde. Den nye slagterafdeling bliver med en otte meter lang disk til slagter, delikatesse og friske fisk, og hele afdelingen bliver åben så kunderne kan følge hele produktionen.

Kilde: TV-Kalundborg