ÅRETS KØBMAND FOR ANDEN GANG

img-responsive

Købmand Jan-Erik Lund, der driver to Shell 7-Eleven-butikker i Kolding og yderligere tre i henholdsvis Esbjerg, Rødekro og Sønderborg, er blevet kåret til årets købmand i Shell 7-Eleven.

I ni år har Jan-Erik Lund været købmand i Shell 7-Eleven, og på det årlige møde for alle landets 7-Eleven-købmænd blev han kåret som årets købmand for anden gang.

– Jan-Erik Lund har opnået fantastiske resultater. Samtidig med at han har øget antallet af butikker, har han evnet at hæve omsætningen og bibeholde de høje butiksstandarder og den gode service. Det er meget imponerende og noget af det, vi nu belønner ham for, siger Jesper Østergaard, adm. direktør i Reitan Convenience Danmark, selskabet bag 7-Eleven i Danmark.

Selv er den 51-årige købmand positivt overrasket over endnu en gang at blive årets købmand.

Kilde: jv.dk