Sidste nyt

HAARBY BAGERI FLYTTER IND I TIDLIGERE NETTO BUTIK

img-responsive

Der var kø lige fra morgenstunden, da Haarby Bageris nye bagerudsalg torsdag åbnede i den tidligere Netto-forretning midt på byens hovedgade.

 
 Bagerst i det nyetablerede bageri havde bagermester Allan Ringe travlt med at fodre æltekarret med hvedemel fra store sække.

Allan Ringe købte først på året den markante ejendom i Algade 28 for 1,6 millioner kroner. Ejendommen har stået som lidt af en spøgelsesbygning i byen, siden Netto-forretningen rømmede den for syv år siden.

– Flytningen af bageriet løber samlet op i fire millioner kroner, så jeg har aldrig skyldt så mange penge som nu, siger Allan Ringe.

Han købte Haarby Bageri i 2007, og den første tid klarede han det hele selv med hjælp fra to lærlinge.

I dag har 36 personer et lønnummer i butik og bageri hos Haarby Bageri.

KIlde: fyens.dk