Sidste nyt

PLANLOV SKABER GROBUND FOR VÆKST PÅ LANDET

img-responsive

Planloven skal fremover ikke kun handle om miljø, men også tage højde for vækst. Det giver gode forudsætninger for mere liv i landdistrikterne.
Med fokus på vækst er den nye planlov en banebrydende og meget positiv ændring af den måde, vi tænker planlægning på. Loven skaber gode forudsætninger for at give mere liv i landdistrikterne, og det er en afgørende forudsætning for hele fødevareerhvervets udviklingsmuligheder.

Det mener Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, om den nye lov, som bliver vedtaget i folketinget torsdag. Planloven udstikker rammerne for myndighedernes planlægningsarbejde omkring det åbne land og har derfor stor betydning for landbrugs- og fødevareerhvervene.

– Det er et reelt paradigmeskift, at formålsparagraffen er ændret, så planloven nu ikke kun skal handle om miljø, men også tage højde for vækst. Vækst i balance er vores udgangspunkt, og derfor er vi meget tilfredse med udgangspunktet i den nye lov, siger Lars Hvidtfeldt.

Mere liv i landdistrikterne vil blandt andet skabe bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det er af stor betydning for agroindustrien, som har problemer med at kunne rekruttere medarbejdere med de rigtige kompetencer.

Landbrug & Fødevarer glæder sig også over, at fødevarevirksomheder som presses af byvækst nu får bedre beskyttelse.

– I dag oplever virksomhederne, at der indføres skrappere krav om støj eller lugt, når der etableres boliger i nærheden. Det er dyrt og begrænser mulighederne for at udvide produktionen. Med den nye lov beskyttes virksomhederne langt bedre mod byvæksten og får således et mere sikkert grundlag at agere og planlægge på, siger Lars Hvidtfeldt.

På trods af den generelle tilfredshed er der dog enkelte torne i loven. Bedre muligheder for at etablere boliger i tomme ejendomme er en potentiel udfordring for landmændene, da boliger i nærheden kan betyde begrænsninger på produktion og udviklingsmuligheder.

– Det er derfor utroligt ærgerligt, at der ikke blev bakket op om regeringens forslag om etablering af såkaldte konsekvensområder rundt om husdyrbrug. Disse områder ville netop kunne sikre den nødvendige dialog mellem landmanden og eventuelle tilflyttere inden etablering af eventuelle boliger i nærheden af husdyrbrug. Det var et godt redskab til at undgå nabokonflikter, men det kunne der altså desværre ikke skabes flertal for, siger Lars Hvidtfeldt, der også havde ønsket, at det såkaldt Grønne Danmarkskort, som er en del af planloven, var blevet skrottet.

– Det Grønne Danmarkskort er efter vores vurdering meget problematisk. Vi er stærkt bekymrede over mangel på inddragelse af lodsejerne, og at retningslinjerne for kommunernes udpegelse af arealer til danmarkskortet er meget løse og ukonkrete. Det er trist, at det overlevede revisionen af loven, fastslår Lars Hvidtfeldt.

Landbrug & Fødevarer