Sidste nyt

NY TRUSSEL MOD MÆLKEPRISEN

img-responsive

Prisen på palmeolien er styrtdykket, så den er på laveste niveau i 11 måneder, skriver Agrimoney.
Godt nok er det et andet marked med en produktion på den modsatte side af kloden – men alligevel spiller det sammen med mælkeprisen, vurderer selvstændig analytiker og handelsrådgiver Palle Jakobsen, Agrocom.

I 2015 gav vejrfænoment El Nino palmeolieproduktionen en ordentlig mavepuster. Det fik produktionen til at styrtdykke og prisen til at ryge i vejret. Derfor blev det attraktivt at putte fløde i ispinde i stedet, eksempelvis, siger Palle Jakobsen.

At produktionen nu er på vej mod tidligere tiders højde og fedtproduktet igen faldet i pris, er et dårligt varsel for mælkeproducenterne, mener Palle Jakobsen.

”Det skal man være bekymret for, for mælkemarkedet står i virkeligheden på et ben, nemlig udviklingen i smørpriserne. Smørpriserne er skudt i vejret og ind i rekordområdet. Det er typisk de sidste krampetrækninger i et marked, der er i panik, inden det klapper sammen sidst på året,” lyder Palle Jakobsens profeti.

Han pointerer, at store lagre med forhindrer priserne på skummetmælkspulver i at stige – og dér er altså ikke hjælp at hente, hvis smørpriserne falder igen.

Klde: Agrimoney.com