Sidste nyt

SUPERMARKEDERNE HOLDER IGEN MED RAMADANEN

img-responsive

Ingen af de store spillere på dagligvaremarkedet satser på mersalg under ramadanen. De frygter reaktionen, mener ekspert.

Danske supermarkeder går ikke aktivt efter at styrke salget under ramadanen og den efterfølgende eid-fest. Det skriver Børsen.

Hverken Dansk Supermarked, Coop, Lidl eller Dagrofa bruger de muslimske højtider aktivt i markedsføringen. De er bekymrede over reaktionen hos de øvrige forbrugere, mener en ekspert på området.

– Nogle kundegrupper, og her snakker vi langt fra alle, vil kunne finde det stødende, siger Mette Skovgaard Frich til Børsen. Hun er uafhængig rådgiver med speciale i detail.

– Der er et mersalgspotentiale, og der er nogle markedsandele at tage, hvis man finder den rigtige måde at gøre det på, understreger hun samtidig.

I Sverige stiger supermarkedernes omsætning under ramadanen. Men i Danmark er effekten ikke mærkbar, melder både Dansk Supermarked og Coop til Børsen.

Kilde: Børsen