Sidste nyt

KAFFEKØ i 1940 VED KØBMAND DAHL

img-responsive

Dagens billede fra Historisk Arkiv viser en flok borgere i kaffekø ved købmand Dahl på Torvet 2 i Haderslev i 1940.
Billedet er taget i vinteren 1940 inden besættelsen.

Efter udbruddet af 2. Verdenskrig 1. september 1939 rationerede den danske regering visse varer, og fra den 16. december 1939 blev kaffe, the og kakao rationeret. Mange huskede stadig vareknapheden i de sidste år af 1. Verdenskrig, og folk begyndte derfor at hamstre varer, især de langtids holdbare.

Til højre i billedet ses den folkekære politibetjent Holger Torp (15.1.1887 – 19.2.1985), der skulle holde ro og orden. I baggrunden ses Brugsforeningen.

Billedet er udlånt af Historisk Arkiv Haderslev

Kilde: jv.dk