Sidste nyt

UDBYTTET BLEV 96 PAKKER CIGARETTER OG FÆNGSELSDOMME

img-responsive

To mænd – en 18-årig og en 20-årig – er idømt fængsel for to gange røveri mod samme købmand i Stenderup ved Grindsted. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Samlet var der tale om 96 pakker cigaretter, og de to dømte kan nu tænke over, om straffen var forbrydelserne værd.

Her fik den 18-årige halvandet års fængsel, mens den 20-årige fik et år og tre måneder.

Første røveri skete 12. september i fjor hvor den ene, der var maskeret og bevæbnet med en – viste det sig siden hen – attrappistol.

Inde i forretningen sagde røveren ’kom med cigaretterne’, mens han pegede med attrappistolen.

Manden løb derefter tilbage i flugtbilen, som hurtigt gassede op og forsvandt fra stedet. Med sig fik de 59 pakker cigaretter.

Den 16. februar i år indfandt duoen sig atter ved købmandsforretningen.

Her var samme mand atter maskeret. Med samme attrappistol truede han sig denne gang til 40 pakker cigaretter.

Politiet var dog på sporet af duoen, og gennembruddet i sagen kom med offentlighedens hjælp, efter de to personer blev efterlyst i medierne.

– De to mænd blev anholdt den 20. maj og dagen efter fremstillet i grundlovsforhør. Allerede under grundlovsforhøret erkendte de to mænd, at de havde begået begge røverier. Pistolen, der blev anvendt ved røverierne, havde politiet dog ikke fundet. Den ene gerningsmand beskrev, hvor politiet kunne finde den, og en ransagning viste, at der var tale om en såkaldt softgun pistol, siger anklagerfuldmægtig Tobias Engby.

Kilde: Ekstra Bladet