Super Avisen online

 

Læs de seneste udgaver af Super Avisen herunder:

 

Tegn abonnement på Superavisen
Bestil Super Avisen i dag og få avisen tilsendt til din adresse i Danmark.
1 års abonnement koster kun 870,- kr. (ekskl. moms).
Kontakt os på mail redaktion@superavisen.dk eller på telefon +45 59 18 54 30.

Kæder og købmandskab


  • TAGER KAMPEN OP MOD MADSPILD

    UnknownRema 1000-kæden har gennem længere tid arbejdet for at mindske madspild, og i denne uge kommer fjerde kapitel i det nye projekt. (mere…)

  • 7645858614_8ebb81db88_k

    Billigst at handle ind på Mallorca

    Der er halv pris i forhold til danske supermarkeder, viser en ny undersøgelse udført af  charterselskabet Spies Rejser.

    På Mallorca blev der handlet ind i supermarkedskæden Mercadona, hvor ti udvalgte dagligvarer kostede 118,25 kr. på den populære spanske ø.

    Tilsvarende varer kostede næsten det dobbelte, 233,90 kr. i et dansk supermarked.

    – Vi har netop haft vores guider på ni populære rejsemål på indkøb med enslydende indkøbslister. Da de kom hjem med kassebonerne, kunne flere glæde sig over, at prisen var næsten det halve af priserne i danske supermarkeder, fortæller kommunikationschef Torben Andersen.

    Her er listen over de rejsemål, hvor det er billigst at købe dagligvarer:

    Mallorca – 118,25 kr., Egypten (Hurghada) – 132,68 kr., Gran Canaria – 149,05 kr., Tyrkiet (Side) – 154,10 kr., Grækenland (Kreta) – 157,30 kr., Tenerife – 160,60 kr., Portugal (Madeira) -168,40 kr., Bulgarien – 182,35 kr., Cypern – 187,05 kr. og Danmark – 233,90 kr.

    Der blev handlet smør (225 gram), 2 x 1,5 liter Coca Cola, 6 medium æg, 6 dåseøl (33 cl.), Nutella (200 gram), tun i vand (200 gram), Heinz ketchup (570 gram), et kilo tomater, en stor agurk og en liter mælk.

    kilde: Stand By

  • FJKMZCB8FG

    Den bedste købmand

    32-årige Thomas Kamper blev kåret til en af de bedste ledere i dansk detailhandel. Det skete da Tuborgfondet forleden uddelte årets Retail Awards.

    – Det var en rigtig god oplevelse – en unik oplevelse, der betyder meget for mig, siger Thomas Kamp, der har været i Lidl siden 2007, men som dog har haft en lille afstikker til en konkurrerende detailkæde.

    – Men jeg blev hentet hjem af min salgschef, og det er jeg rigtig glad for, lyder det fra butikschefen, der har stået i spidsen for Lidl Thisted siden september sidste år.

    Thomas får prisen for sin vilje og evne til at give kunderne en super god oplevelse i sin butik. Han er meget passioneret omkring sit arbejde og stiller store krav til sine omgivelser, til sit personale og til sig selv.

    – For mig er kunderne det vigtigste. Jeg ser det som mit vigtigste job, at få Lidls mange gode tiltag og koncepter til at fungere optimalt lige netop her i Thisted, så kunderne får det, de efterspørger her i byen, siger Thomas Kamp.

    kilde: Thistede Posten.

  • logo_fotex_uden_outline

    Varehuschef prises for sit virke

    For Kasper Mellerkær har det i to år været en æressag at tænke nyt som varehuschef i Føtex Lautrupcentret, Ballerup.

    Der er nogen der bare går på arbejde, og så er der nogen, der brænder for at tilføre sig selv, deres arbejdsplads og kollegerne noget helt unikt hver dag.

    Til den sidste kategori hører Føtex varehuschef Kasper Mellerkær, der netop har fået Tuborgfondets Retail Award for at være en både inspirerende og nytænkende leder indenfor detailhandel.

    Foran 89 andre kolleger fik han prisen for at gå forrest, for at tænke i udfordringer i stedet for problemer og for at inspirere og udvikle medarbejdere og butik.

    Føtex i Lautrupcentret har netop vundet den anden interne pris som kvartalets varehus i 2015 og har dermed fået fire ud af seks interne priser som det bedste varehus i Dansk Supermarked, hvilket er enestående i koncernen.

    kilde: Ballerup Bladet.

  • 8512A55AD8

    Hvem er blevet en million rigere

    Lige nu går der en nyslået millionær rundt i Lem – uden at vide det.

    Lottospilleren har købt sin kupon hos Dagli’Brugsen Lem og har egentlig kun sikret sig en gevinst på 39 kroner.

    Men spillerens kuponen blev i weekenden udtrukket i en såkaldt ekstratrækning, som giver en million oveni.

    Ekstratrækningen blev gennemført fordi det ikke lykkedes for en eneste af landets lottospillere at ramme de syv rigtige lottotal.

    – Vi glæder os meget til at kunne overbringe den gode nyhed til en af vores lokale lottospillere. Vi er overbeviste om, at det er én fra Lem-området, for vi har ingen turister her, fortæller udleder Brian Christensen.

    kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern

  • Loreal

    Creme-tyve efterlyses

    Supermarkedet i Østbirk blev udsat for butikstyveri i mandags.

    Tre mænd af udenlandsk herkomst kom ind i butikken og forsvandt med 20-30 æsker creme af mærket Loreal til en værdi af omkring 5000 kroner.

    – Det lykkes de tre mænd at forsvinde fra brugsen med tyvekosterne, så nu går vi i gang med at kigge på overvågningsvideoerne, så vi kan finde frem til tyvene, siger Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.

    kilde: Lokalavisen Horsens

  • Dagli brugsen 2015

    Discount-butik søges

    I to et halvt år har borgerne i Barrit nær Juelsminde været nødt til at køre langt for at købe ind, men det skal være slut nu.

    Sådan lyder meldingen fra en lokal aktionsgruppe, der har sat sig for at få en discountvarekæde til at åbne butik i Barrit.

    Manglende lokal opbakning og deraf skræntende økonomi var årsagen, da Barritskovby Brugsforening drejede nøglen om til Barrits Dagli’Brugsen.

    Med erfaringerne fra dengang og et stort kollektivt engagement er en gruppe fra Barrit med lærer Mads Paaske i front gået i gang med at skabe grobund for en ny dagligvarebutik.

    – Vi vil gerne skabe en fremtidssikret indkøbsmulighed i Barrit, og vi tror på, at det er muligt at skabe interesse hos en dagligvarekæde. Vi er et stærkt lokalsamfund med et stort opland, siger Mads Paaske.
    Aktionsgruppen befinder sig stadig i den indledende fase, men præmisserne i processen er lagt fast.

    – Når vi henvender os til en dagligvarekæde, vil vi sørge for at have klaret al forarbejdet. Det handler bl.a. om at have en lokalplan klar og have en plan for, hvordan vi i Barrit vil skabe opbakning til butikken, siger han.

    kilde: Horsens Folkeblad

  • Støtter byens aktiviteter

    Købmandsbutikken i Feldballe på Djursland donerede over 10.000 kr. til det nye spontan-idrætsanlæg.

    Formand for Feldballe-hallen Bertel Clausen modtog forleden en brødpose med over 10.000 kr. af Jens Karl Andersen fra Min Købmand.

    Og krummer er der i bogstaveligste forstand i Feldballe borgerne og andre, der har købt deres morgenbrød, for de mange gode penge er indkommet ved salg af rundstykker.

    – Da vi sidste år startede opførelsen af vores spontan-idrætsanlæg ved siden af Feldballe hallen, aftalte vi med købmanden, at han ville donere 50 øre pr. solgt rundstykke til anlægget, fortsætter Bertel Clausen.

    Brødposen indeholdt den nette sum af 11.887,00 kr. så der er blevet solgt godt med rundstykker hos Min Købmand i Feldballe.

    Det nye spontan-idrætsanlæg indeholdnde skaterbane, multibane og klatreklippe blev indviet i juni.

    kilde: Adresseavisen Syddjurs